Equitour Aalborg 2018

Uggerhalne Sportsrideklub, Grindstedvej 54, Uggerhalne, 9310 Vodskov

Copyright @ 2016

Vi siger en stor tak til vores sponsorer:

Equitour Aalborg 2018

 

 

Den 23.-27. maj 2018 afvikles Equitour Aalborg for anden gang – og det bliver 5 dage med dressur og spring i verdensklasse, når den danske afdeling af FEI Nations Cup kommer til Uggerhalne i Nordjylland.

 

Stævnet, som bliver Danmarks hidtil største og flotteste, får deltagelse fra den absolutte verdenselite inden for spring og dressur. Andreas Helgstrand og Jens Trabjerg, som står bag stævnet, har en klar vision: at gøre Equitour Aalborg til en af de mest attraktive afdelinger af FEI Nations Cup for både ryttere og publikum.

 

Sideløbende med de sportslige aktiviteter vil der på den store stævneplads være masser af forskellige aktiviteter for store og små publikummer med bl.a. børnetivoli, food market, stort udstillerområde samt koncertplads. Det bliver med andre ord en folkefest for hele familien med masser af fest, atmosfære og besøgende, som er med til at sikre en turnering i verdensklasse – både på det sportslige plan, men også når det gælder omgivelser og stemning.

 

> Læs mere på Equitours hjemmeside

 

Hjælper ved Equitour?

 

I 2018 bliver USRs ansvarsområder under Equitour hjælperbespisning, officialsforplejning og ponytrækning.

 

Alle er velkomne til at hjælpe og tilbringe nogle hyggelige dage med alle os i Uggerhalne Sportsrideklub.

 

Meld jer ind i vores facebookgruppe EquiTour - USR Hjælpere, hvis I har lyst til at give en hånd med - her bliver alle praktiske informationer om Equitour slået op.