Elevheste

Vi siger en stor tak til vores sponsorer:

Elevhestene

 

I Uggerhalne Sportsrideklub har vi nogle utroligt søde elevheste, som står parat til at give dig en super ridetur. Vi har både heste og ponyer, og de har alle forskellige kvaliteter, så vi kan finde en, der passer til den enkelte rytters behov. Du kan møde dem alle sammen herunder.

Kaiser

Kaiser er en skøn Tinker pony, som elsker at blive nusset om. Han er sød og rar og laver ingen krumspring. Kaiser er utrolig rolig og er ikke bange for noget som helst.

Jesper

Jesper er en aldrende herre, som vi er meget glade for i rideskolen og vi passer derfor rigtig godt på ham. Han vil gerne fremad, men er samtidig utrolig rolig og stabil. Ryttere på alle niveauer elsker en ridetur på Jesper.

Neptun

Neptun er en fjordhest, som vi har lånt af Kristine. Han elsker at arbejde og er en frisk fyr, der gerne vil fremad. Han er lidt for stærk til de helt små og uerfarne, men til de voksne og mere rutinerede ryttere er han helt perfekt.

General Bummerlummer

Bummerlummer er en sød hvid kat 2 pony på 139 cm. Han er god til at udfrodre sin rytter, men han er også god til de lidt mindre ryttere.

Roxette

Roxette er en rød hoppe på 140cm. Hun er rigtig sød og kan rides af både de små rytttere og de lidt støre ryttere, og hun elsker at blive nusset om

Bjerregaards Gold Star

Bjerregaards Gold Star er en flot welsh hoppe på 127cm. Hun kan godt lide at springe, men er også god på dressurbanen.

Mady

Mady er en skøn lille dame, der altid er klar på en god tur til alle ryttere. Hun er både god til de små, da hun er meget rolig, og hun er også en dygtig dressurpon,y der kan mange dressurøvelser.

Bob

Bob er en lille sød pony, som er god til de små. Han er en fin pony, der hverken er for doven eller for vild. Han er en af vores nyeste elevheste, og vi er rigtig glade for ham.

 

Uggerhalne Sportsrideklub, Grindstedvej 54, Uggerhalne, 9310 Vodskov

Copyright @ 2016