Undervisning - elev

Undervisning

- Elevrytter på rideskolehest/egen hest


Holdundervisning


Uggerhalne Sportsrideklub tilbyder holdundervisning på alle niveauer – lige fra begynder og til konkurrencerytter i både spring og dressur. Træningen tager i ethvert tilfælde udgangspunkt i hestens og rytterens alder og niveau. Du kan se en oversigt over alle vores hold her.


Ud over den almene holdundervisning på bane tilbydes også undervisning i:

  • Teoriundervisning
  • Kvadrilleridning
  • Ridning i naturen
  • Bomtræning
  • Ponygames
  • Springning
  • Arbejde med ryttermærker


Tilmelding


Er du ny rytter i USR skal du henvende dig til den undervisningsansvarlige for at komme på hold. Samtidig skal du meldes ind i klubben, (hvis du ikke allerede er medlem) - dette foregår på vores Klubmodul-side her.


Når du opretter dig, betaler du dit medlemskontingent med dit betalingskort. Herefter tilknytter vi dig det hold, du er kommet på, og din betaling for undervisning trækkes fremover automatisk den 1. i måneden.


Undervisningsansvarlige:


Lise Knudsen (formand)

Tlf. 21 24 64 89

Mail: lise@stanleypost.dk


Heidi Gelardi

Tlf. 50 87 09 17

Mail: heidigelardi@live.dk


Kontaktperson om betaling mv.:


Anette Nyborg (kasserer)

Tlf. 22 60 09 13

Mail: kasserer.usr@gmail.com


Flytning af hold


Ønsker du at komme på et andet hold, skal du kontakte en af de to undervisningsansvarlige.


Framelding


Ønsker du at stoppe med at gå til undervisning hos os, skal du kontakte en af de undervisningsansvarlige. Dette skal ske senest den 15. i måneden, før du stopper, da der kan være nogen på venteliste for at få din plads på holdet.



Gode råd til dig, som skal gå til ridning for første gang


Begynder på rideskolehest


Som begynder starter du normalt på hold af tre kvarters varighed, hvor du rider sammen med andre begyndere på nogenlunde samme niveau.


Det eneste udstyr, du skal have i starten, er en hjelm – her kan en cykelhjelm bruges i starten, indtil du får købt en ridehjelm. Det er desuden muligt at låne en ridehjelm i klubben.


Du skal helst have sko eller støvler med en lille hæl – tennissko eller andre flade sko er ikke ideelle af sikkerhedsmæssige årsager. Køb af rigtige ridestøvler, ridebukser mv. kan vente, til du er sikker på, at ridning er noget for dig.


Mødetid


Det er vigtigt, at du kommer i god tid før din ridetime – gerne mindst en halv time før, da du skal lære at strigle og sadle hesten op. Husk også, at du skal afsætte 15-30 minutter efter timen til at sadle hesten af og strigle den. Husk at rydde op og feje efter dig, når du er færdig.


Vi siger en stor tak til vores sponsorer:

Uggerhalne Sportsrideklub, Grindstedvej 54, Uggerhalne, 9310 Vodskov

Copyright @ 2016